Aftenens vært: Søren Lyhne, 6062 6083
Tovholder: Misha Hoekstra, formand@sang-skriver.dk, 2298 5543
OBS: I efteråret 2025, afholder vi værksted på den første mandag i måneden backstage på Turkis, og på den tredje onsdag på FO-byen. Når det skal holdes på Turkis, mødes deltagerne med værten udenfor og gå ind sammen kl. 19. Send værten besked, hvis du bliver forsinket.
To gange om måneden samles sangskriverne for at give hinanden kritik. Disse værkstedsaftener er hjertet i Århus Sangskriverværksted og dets særkende i forhold til Danmarks øvrige sangskriverklubber, som i stedet har fokus på koncerter.
Værkstedsaftenerne er åbne for alle. De første tre værksteder er gratis, derefter forventer vi at man bliver medlem af ÅSV (årligt kontingent 150 kr).
På en værkstedsaften præsenterer sangskriveren en sang, som typisk ikke er færdig. De øvrige sangskrivere giver derpå feedback på tekst, musik og fremførsel. Sangskriveren kan så, på grundlag af forslagene, arbejde videre med sin sang. Det sker, at samme sang kommer på værksted flere gange, før den er færdig.
På denne måde får sangskriverne en mere kvalificeret kritik, end de får fra familie og venner. Men det øger også kvaliteten af sangskrivernes arbejde, at de tænker og taler kritisk om andres sangskrivning. Værkstedsaftenerne er til gensidig inspiration. Sangskriverne respekterer hinandens forudsætninger. Den erfarne sangskriver får skrappere kritik end den uerfarne.