Kunne du tænke dig at indvie et publikum i dit private sangskriverhjerte?
Hver 2. onsdag i måneden afholder Århus Sangskriverværksted en Open Mic for sangskrivere, hvor der er mulighed for at deltage som både publikum og som spillende og syngende sangskriver. Kom i god tid og sæt dit navn på værtens liste, hvis du vil sikre en plads på programmet. Der er westernguitar og opretstående klaver til rådighed, og entré er gratis.
Aftenen byder typisk også på et kort sæt med ét af ÅSV’s medlemmer – denne gang John Ward.
JOHN WARD er sanger, sangskriver og storyteller med en forkærlighed for at kombinere musik og fortællinger. Med guitaren i hånden inviterer han publikum ind i et univers af sange, minder og historier, hvor nærvær og varme er i centrum. På scenen har han selskab af Mai-Britt Skifter, Lucas B. Ward og Omar Gonzalez.
Tjek hans sange ud her:
bit.ly/johnwardspotify
Værter: Lilian & Kell Jarsbo
Lyd: Lucky Lund
Tovholder: Misha Hoekstra, 2298 5543 eller formand@sang-skriver.dk
Facebook-link: facebook.com/events/1880156873364649